Velkommen
til Bækkehøj Børneunivers


Bækkehøj Børneunivers er en alternativt bygget kommunal børneinstitution beliggende på en 10.000 m2 stor, pragtfuld naturgrund med kælkebakke, skov og legeplads . Bækkehøj er normeret til 60 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn.


Hele grundtanken i vores hus er funderet på det positive og anerkendende princip.


Vi gør det, der virker ved at gøre en forskel og vi ønsker at skabe et rummeligt miljø med højt til loftet.

Vi er faglig velfunderede og kommunens værdier, vi er ordentlige, vi er nysgerrige og vi handler, betyder hos os at vi møder det enkelte menneske med hjertevarme, som er ensbetydende med at vi, som personale, er smilende og imødekommende, at vi tager barnets følelser alvorligt og har stor rummelighed overfor forskellighed.


Vi ønsker at skabe livskvalitet for det enkelte barn, ved at praktisere en anerkendende pædagogik, hvor barnet bliver set, hørt og forstået, samtidig med det får passende med udfordringer.

Vi tager udgangspunkt i det barnet mestrer og opøver herigennem det barnet har brug for at lære.

Vi er gode voksenmodeller med et positivt livssyn, som indgår i forpligtende fællesskaber med dialogen, som vores vigtigste redskab.


FERIEPASNING:
Der er fælles feriepasning for Bækkehøj og Fredensgade i ugerne 29,30 og 31.
Pasningen tilbydes i Fredensgades Børnehave.