Kloster Børnehus er pr. 1/1 2018normeret til 15 vuggestuebørn og 31 børnehavebørn i alderen 0 til 6 år, og børnene er fordelt på to stuer.

For os er hvert barn noget helt unikt og dit barn vil blive mødt af voksne som er anerkendende, positive, ærlige og tydelige. Vi er der med en støttende hånd, et knæ at sidde på, et lille skub fremad, opmuntring og trøst.

Vores mål er, at medvirke til at børnene udvikler sig til hele selvstændige og glade børn med en positiv selvopfattelse og evnen til at indgå i sociale sammenhænge / relationer.

Vi tilbyder:

- Nærhed - tid til fordybelse

- Dialogisk læsning - intensiv sprogarbejde

- Oplevelser i nærmiljøet, udflugter til hav, fjord, skov, besøg på plejehjemmet mm.

- Venskaber ( Fri for mobberi)

- Børnemassage

- Gode overgange mellem dagpleje / vuggestue, børnehave og skole

- Tæt forældresamarbejde


I er altid velkomne til at kigge forbi og få en rundvisning og en kop kaffe, bare ring og få en aftale med os!

https://intranet.rksk.dk/group/93541/eu-databeskyttelse-dagtilbud-og-undervisning/documents/111145?open=113911

Tilmelding til pasning i uge 7

06-01-2019

Tak om I vil melde jeres barn til/fra pasning i uge 7. Vi skal have besked senest d. 21/1 af hensyn til planlægning af personalets ferie.