I Mariehuset lægger vi vægt på, at hver dag er tryg og sjov for alle børn.

I Mariehuset har vi høns og kaniner på legepladsen. Børnene er med til at passe dyrene, give dem mad og rengøre dyre huset. Vi bruger vores legeplads som uderum, det vil sige, at legepladsen er åben hver dag fra 8-16, hvor børnene er ude på skift i løbet af dagen. Vi laver ofte bål og spiser ude. Der er forskellige legezoner, hvor børnene kan grave i sand, klatre, gynge, spille bold, cykle, løbe, hoppe, kravle, hinke.

Vores hus er indrettet med mindre grupperum. Her kan vi arbejde med børnene i rolige omgivelser, og rummene giver gode muligheder for nærvær.

I vores naturværksted, vil børene få udvidet deres viden om naturen, årstidernes skiften og børnene vil have mulighed for at tilegne sig en forståelse for at passe på naturen. Vi prøver at give børnene nogle gode grønne vaner.

I vores motorikrum oplever børnene den basale glæde, velvære og det sociale liv man får igennem leg og bevægelse. Dette indgår som en naturlig del af vores hverdag. I et hjørne af vores motorikrum har vi en massagebænk. Massage er med til at øge børnenes koncentration og giver dem en bedre fornemmelse af deres krop, samt kan give dem ro og afspænding, hvilket er en stor hjælp, når hjernen modtager for mange eller for få impulser.


Vi arbejder struktureret og gruppevis med pædagogiske læreplaner og læringshistorier. Vi arbejder fælles omkring det enkelte barn, hvor vi lægger vægt på børnenes sociale kompetencer samt deres alsidig og personlig udvikling.

Vi vægter daglig kontakt med forældre højt, da vi tror på, at et godt forældresamarbejde bidrager til det enkelte barns samlede trivsel og udvikling samt fællesskab forældrene imellem. Vi tilbyder forældrenetværks grupper, sociale arrangementer og står altid til rådighed for en samtale omkring dit barn.

Sommerferie 2020

10-01-2020

Hej alle. Til info bliver sampasningen i DT Vejgård i ugerne 30 og 31. De to uger vil vi IKKE være i Mariehuset. Rigtig god weekend.

Kommende aktiviteter

21/1 Natur Patrulje Tur Til Nsb. Gymnasium
Vi tager på tur til Nørresundby Gymnasium hvor Sigurds mor har planlagt noget spændende for os. Det er Idag vigtigt dit barn kommer senest kl 8.45 Vi er hjemme i børnehaven ca kl 14.00
4/2 Myreforældrenetværk
Tirsdag den 4. februar kl. 17-19 er der myreforældrenetværk. Vi glæder os til at se jer :-) Lars og Sabrina

Galleri

Her kan du følge med i hvad vi laver, du kan løbende se og downloade billeder fra diverse arrangementer.