Lærkebo er en daginstitution med 13 vuggestuebørn og 23 børnehavebørn. Lærkebo har en vision om at skabe glade, trygge og kreative børn. Derfor tager vi udgangspunkt i børnenes verden. Vi vil give børnene tid, frihed, nærhed og opmærksomhed, så de i højere grad selv kan mærke efter, hvad de vil, og hvad de ikke vil, og dermed lærer sig at sætte grænser.

Vi vil gerne være med til at udvikle det hele menneske, det vil sige: alle sider af barnets personlighed, og derfor er alle følelser tilladt i Lærkebo.

Børnenes verden er fest og farver, fantasi og nysgerrighed, skæg og ballade, og jo mere der er til at fryde og pirre fantasien, jo større er chancen for, at børnene bevarer evnen til at undres og begejstres længe efter, at de er blevet voksne.

Lærkebo er også
Et gammelt hus midt i Mariager by, som oser af atmosfære.

En daginstitution, hvor børnene kan begynde når de er ½ år, og blive, til de skal i børnehaveklasse.

En lille daginstitution, en overskuelig verden for små børn.

En legeplads med små fristeder, hyggekroge, legehuse, pilehytter og bålsted.

Et hus som ønsker et godt samarbejde med hele familien. Derfor er I altid velkomne til at deltage i hverdagen i Lærkebo.

Lærkebo er til for jer
Det er vigtigt:

At barnet får en blid start i Lærkebo. Lad derfor barnet være her få timer til at begynde med.

At få sagt farvel til mor eller far, men det kan, især i begyndelsen være svært. Ring bare hertil når I er kommet på arbejde for, at høre hvordan det går.

At I giver os besked om, hvordan barnet har det. Barnet kan have sovet dårligt, ikke have spist eller måske har I haft travlt før I kom.

At vi ikke modtager syge børn i Lærkebo. Bliver barnet dårligt i daginstitutionen, kontakter vi jer. Vi må ikke give medicin i Lærkebo, medmindre lægen skriftlig anbefaler det.



Forældrebrev vedr. udsættelse af flytning

14-11-2017

Kære forældre. Se vedhæftet forældrebrev eller i papirform på jeres barn rum. vh Linda
Forældrebrev udsættelse 07.11.17.pdf

Referat fra Bestyrelsesmøde

14-11-2017

Du finder referatet fra forældrebestyrelsesmødet d. 26. oktober vedhæftet her eller i dokument mappen. Vh Linda
Referat FB torsdag 26 10 2017.pdf

JULEN 2017

06-11-2017

Kære alle Nu nærmer julen sig og hermed datoer for forskellige aktiviteter i Lærkebo i december. Fredag d. 8. december kl. 9 - 12 er der bedsteforældredag. Tirsdag d. 12. december kl. 10 er der kirkegang. Tirsdag d. 19. december kl. 6.30 - 10 er der julemorgenbord. Før julehilsner fra os alle i Lærkebo


Brev fra "Det nye Rabalderstræde"

13-10-2017

Se vedhæftet forældrebrev til alle forældre i Rabalderstræde OG KOMMENDE forældre i Rabalderstræde. Alle øvrige forældre kan læse det som orientering. God weekend til jer alle.
Kære Forældre 13 oktober_Rabalderstræde.pdf

Forældrebrev

13-10-2017

Se vedhæftet forældrebrev :-). vh Linda
Kære Forældre 13 oktober.pdf

Forældrebrev

24-09-2017

Kære Forældre Vi er nu klar med planen for sammenlægning af børnehuse i Mariager. Se vedhæftet forældrebrev Vh Linda
Forældrebrev 22.09.2017 docx.pdf