Praktiske oplysninger

Åbningstider

Man-Tor 06:15-16:45, Fre 06:15-15:00

Forældrebestyrelse

Medlemmer af forældrebestyrelsen

  • Charlotte Laugesen
  • Heidi Kirk Lund Bærentsen
  • Lene Alstrup
  • Malene Overby Nonbo
  • Marianne Vinkler Hehlert
  • Susanne Filsø Larsen

Ansatte i forældrebestyrelsen

  • Annika Hasselstrøm
  • Karin Holdorff Nielsen
  • Lisbeth Forum Green

Kontakt

Adresse: Nørlundvej 7
Tlf.: 99741500
Email: blomstergaarden@rksk.dk

Børnehaven består af 3 stuer: Lyngtotte-, Margerit- og Solsikkestuen.
Stuerne er inddelt efter alder, hvilket gør det muligt at tilpasse aktiviteterne til den enkelte årgang, og dermed give børnene alderssvarende udfordringer. Da stuerne er aldersopdelte, planlægger vi forskellige aktiviteter og emneuger på tværs af stuerne. Antallet af børn på stuerne varierer alt efter årgangens størrelse.
Desuden har vi i Blomstergården også en udegruppe, som alle børn på skift vil deltage i. Formålet med vores udegruppe er, at give børnene nogle gode oplevelser i naturen og skærpe deres interesse for naturen, lære barnet glæden ved at færdes i naturen og vise respekt for den.


Ny i børnehaven:
Omstillingen fra dagpleje til institution kan være overvældende for både barn og forældre - mange børn, nye voksne og mange nye indtryk.
Før start i børnehaven er I forældre velkommen til at kontakte børnehaven og aftale et besøg, hvor vi vil vise rundt og fortælle om vores hverdag. Derudover kan vi i ro og mag udveksle informationer om bl.a. barnets rytme og vaner, så vi får mulighed for at give det en god start hos os.
Husk at stille spørgsmål til os, hvis der er noget I undrer jer over - nogen gange kan vi svare med det samme - andre gange er vi nødt til at vende tilbage med svar senere. Hver gang lærer vi noget nyt eller får noget at tænke over.
En god dialog giver godt samarbejde og bidrager til udviklingen af børnehaven til gavn for alle.
Vi håber, at vi, med disse informationer, kan lette skiftet fra dagpleje til børnehave - både for børn og forældre!


Støtteforeningen:
Støtteforeningens formål er til gavn for børnene at støtte op om samarbejdet mellem forældre og personale i Blomstergården.
Støtteforeningen har tradition for at arrangere forskellige arrangementer i løbet af året, for eksempel sommerfest og julehygge, hvor børn, forældre, søskende og personale har nogle fornøjelige timer sammen. Økonomisk overskud fra disse arrangementer anvender støtteforeningen til gavn for børnene i børnehaven - der er blandt andet blevet investeret i nyt underlag og puder til tumlerummet.