Praktiske oplysninger

Åbningstider

Man-Tor 06:30-16:45, Fre 06:30-15:30

Forældrebestyrelse

Medlemmer af forældrebestyrelsen

  • Agnethe Andbæk Andersen
  • Henriette Ibsen
  • Johanne Lindstrøm
  • Marianne Skovbjerg Meldgaard

Eksterne medlemmer

  • Leder Vibeke Nissen
  • Formand Jette Aarup Gammeljord
  • Medarbejder Linda Blankensteiner Kjær

Kontakt

Adresse: Kirkebyvej 65
Tlf.: 99742830
Email: stauning-bornehus@rksk.dk

Indskrivning i Stauning Børnehus sker via Digital pladsanvisning
www.rksk.dk/digitalpladsanvisning

Aflevering og afhentning.
Det er vigtigt for os, at alle børn hver dag siger, "God morgen" og "Farvel", når børnene kommer og afhentes.

Husk at give besked, hvis dit barn holder fri, er syg eller bliver hentet af andre.
I kan altid ringe/sende en sms på tlf. nr. 20904367. Vi opfordrer til, at I, når jeres henvendelser handler om diverse beskeder omkring afhentning osv. sker på SMS, da vi prioriterer at kunne være nærværende sammen med børnene i forskellige aktiviteter og lege uden for mange afbrydelser. Når vi har læst jeres besked, kan I være sikre på, at vi altid skriver et retursvar til jer, som bekræftelse på, at vi har læst jeres besked.

Ferie og fridage
I skal forvente at blive spurgt i forhold til, hvornår jeres barn holder ferie. Det gør vi for at tilpasse personaletimer i forhold til antal fremmødte børn. HUSK også at give os besked, såfremt I alligevel ikke skulle have det behov for pasning, som I først har meldt ind. I modsat fald får det den konsekvens, at vi kommer til at bruge ressourcerne forkert, så vi kommer til at mangle personale, når der er mange børn.
Vi holder lukket uge 29 og uge 30. Der er lukkedage den 5. juni, 24. og 31. december, og som udgangspunkt dagene mellem jul og nytår.

Fødselsdage
Når barnets fødselsdag nærmer sig, kan I aftale afholdelse af fødselsdagen med personalet på den gruppe jeres barn tilhører. Vi opfordrer til, at sukkerindholdet i dét, der deles ud minimeres ( Se kostpolitik for Stauning Børnehus ). Personalet i Stauning børnehus har en mappe med sjove/sunde og inspirerende ideer til uddeling ved fødselsdage - spørg blot til denne, hvis I skulle have lyst til at inspireres. Vi holder gerne fødselsdag i børnehuset, men vi er også heldige, at vi må benytte støtteforeningens busser, så det giver os mulighed for at fejre jeres barn i hjemmet. Således vil det være muligt én gang i løbet af jeres barns børnehavetid at kunne fejre fødselsdag i hjemmet. Dog skal vi gøre opmærksom på, at vi holder fredag "fødselsdagsfri i børnehaven, da vi har færre børn om fredagen, og da det er her personalet holder stuemøder og planlægger næste uges arrangementer.

Garderobe
Hvert barn har en garderobe til det overtøj, barnet kommer i, samt til ekstra skiftetøj, da det er meget vigtigt at have skiftetøj, der passer til årstiden. Vi har i vuggestuen og børnehaven hængt en ramme op med billeder af det tøj, som jeres barn har brug for, når det er hos os i Stauning Børnehus, for at det kan have en god dag med alle kammeraterne.
Af hensyn til rengøringen SKAL garderoberne tømmes HVER fredag, og børnenes tøj og støvler sættes op dagligt - dog må kassen med skiftetøj blive stående øverst oppe. Vi opfordrer i samme forbindelse til, at I tjekker, om det er tid til, at der skal skiftes tøj/fyldes op.

I tilbydes sprogvurdering i henhold til lovgivningen. Giver vurderingen anledning til bekymring, samarbejder vi med jer forældre og RKSK s sprogkonsulent omkring det videre forløb/handling.

Sygdom.
Stauning Børnehus modtager IKKE syge børn. Børnene skal kunne deltage i de aktiviteter, der foregår i børnehaven uden særlige forholdsregler.
Som udgangspunkt uddeles der ikke medicin til børnene.
Vi bruger Sundhedsstyrelsens vejledninger i forhold til, hvornår vi modtager jeres barn efter sygdom.
Bliver børnene syge i løbet af dagen, kontaktes forældrene ift. at hente barnet. Dette for at barnet får den nødvendige ro til igen at blive rask, og ligeså for at begrænse risikoen for smitte til vores øvrige børn. Dette er også tilfældet, hvis børnene kommer til skade og har behov for lægehjælp.
Se evt. sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. smitsomme sygdomme: www.sst.dk/publ/Publ2001/Smitsomme_sygdomme/index.htm.

Solpolitik:
I sommerperioden skal børnene være smurt ind i solcreme hjemmefra. Vi smører børnene ind igen ved middagstid.
Vi følger endvidere vores solpolitik i perioden fra april til september for at sikre, at ingen børn eller voksne i vores institution oplever at blive røde, forbrændte og/eller solskoldede. Vi følger vores solpolitik mellem kl. 12 & 15, når uv-indekset er 3 eller højere ved at:
Søge skygge, f.eks. under træer/overdækning/solsejl, når det er muligt.
Beskytte huden med solhat og tøj.
Opfordre børnene til at smøre sig med rigelig vandfast solcreme (faktor 15), hvor tøjet ikke dækker, før vi går udenfor.
Være gode, solsikre rollemodeller for børnene.
Minde forældrene om indholdet af vores solpolitik hvert år i april.
Evaluere vores solpolitik hvert år efter sommeren.

Middagssøvn
Der er mulighed for, at dit barn får middagssøvn i børnehaven og vuggestuen. Vi har dét barnet skal bruge til at sove i/på, så I skal kun medbringe evt. sut og bamse, eller hvad dit barn nu holder af at sove med.

Måltider
Der er dagligt mulighed for at spise morgenmad fra 6.30 - 7.45. Her tilbydes; havregryn, cornflakes, havregrød og havrefras med mælk.
Ved samling kl. ca. 9.15, får børnene gulerødder/frugt/brød.
Frokost kl ca. 11.15, hvor børnene spiser deres medbragte madpakker, og får serveret minimælk og kærnemælk.
Eftermiddagsmad: Brød, grød, hapsere og frugt.
Vi har en vandautomat til fri afbenyttelse placeret i køkkenet, hvor hvert barn har sin egen kop og kan drikke vand efter behov.

Inden jeres barn starter i Stauning Børnehus, forventer vi, at I kommer på besøg, og at vi der er i dialog omkring den bedste opstart for jeres barn. Vi kontakter jer, og laver en opstartsaftale.
Efter ca. 6 mdr. har vi en samtale med jer om opstarten osv. Denne samtale kombineres med en samtale omkring den sprog vurdering, som personalet i Børnehaven har udarbejdet. I januar inden jeres barn skal starte i skole, afholder vi igen en samtale der omhandler skoleparatheden.- denne gang med deltagelse af børnehaveklasselederen, så I der kommer til at opleve en god overgang til skolen. Endelig og afslutningsvis tilbydes I en mulighed for en sidste og opfølgende samtale i Børnehaven inden skolestart. Denne samtale er et tilbud, som vi giver til de af jer, der måtte have interesse i en sådan afsluttende samtale.
Dog er det vigtigt for os, at I altid har muligheden for og er velkomne til at kontakte personalet for en ekstra samtale, hvis I oplever, at der opstår tvivlsspørgsmål og lignende. Personalet vil derefter lave en aftale med jer om et møde, hvor I har tid til at diskuterer jeres bekymring/undren eller andet.

Dialogen imellem jer forældre og os i Børnehuset er altafgørende for et godt samarbejde omkring jeres barn. Derfor vil vi opfordre jer til at komme til os med stort såvel som småt, da det er vigtigt for os, at vi hele tiden kan være mest mulig opmærksom på jeres barns behov. Vi sætter stor pris på daglig dialog, hvor vi får talt sammen og hvor vi har muligheden for, at fortælle jer, om jeres barns dag i Stauning Børnehus - vi glæder os til et godt og konstruktivt samarbejde omkring jeres barn.


Leder Vibeke Nissen træffes på:
99742831/22716368
vibeke.nissen@rksk.dk