Praktiske oplysninger

Åbningstider

Man-Tor 06:30-16:45, Fre 06:30-15:30

Forældrebestyrelse

Medlemmer af forældrebestyrelsen

  • Heidi Wøldike Dobra
  • Henrik Dam Lauridsen
  • Julie Dam Lauridsen
  • Karin Lærkenborg
  • Maria Adele Vestergaard Sahl
  • Sabrina Vestergaard

Ansatte i forældrebestyrelsen

  • Anne-Marie Hansen
  • Jette Stenger Føhns
  • Pia Jeppesen

Kontakt

Adresse: Lærkevænget 1
Tlf.: 97362354
Email: laerkereden@rksk.dk

Åbningstider:
Mandag til torsdag kl. 6.30 til 16.45
Fredag kl. 6.30 til 15.30

Lukkedage:
Faste lukkedage:
Fredag efter Kristi Himmelfartdag
Sommerferie uge 29 og 30
Mellem jul og nytår.
Børnehave og dagpleje er som udgangspunkt lukket. Der kan tilbydes pasning i en anden børnehave/dagpleje også udenfor gruppen.
Den 24. og 31. december, samt 5. juni er Børnehave og dagpleje lukket og der tilbydes ingen alternativ pasning


Moduler og priser:
http://www.rksk.dk/digitalpladsanvisning


Madpakker:
Barnet har selv madpakke med, og vi spiser kl. 11.00 på stuerne. Vi gør meget ud at spisningen er en hyggestund.
Vi har en morgenmadsordning, hvor børnene kan spise morgenmad fra ca. 6.45-7.45. De skal ikke selv have morgenmad med hjemmefra. Er du interesseret i ordningen, så tal med personalet om det.
Husk tydelig navn på madkassen, så personalet kan se, hvis det er.
Drikkevarer, mælk til frokost og vand til eftermiddagsmad sørger børnehaven for, så det skal I ikke have med.

Maddage:
I løbet af året har vi maddage. Børnene hjælper med at lave mad.
Der bliver bl.a. serveret: Smør selv rugbrød, pastasalat, pitabrød, suppe, og lign.

Påklædning:
Dit barn skal have tøj på, der passer til vejret, og altid regntøj, støvler og skiftetøj med. Skriv venligst navn i både tøj og sko.
Snore i hætter og kraver må børnene ikke have på i institutionen, på grund af kvælnings fare. Det samme gælder for halstørklæder.

Sommer og sol:
Vi forventer at børnene er smurt ind hjemmefra.
Vi smører børnene i solcreme før de går på legepladsen kl. 12
Børnene skal have solhat på mellem kl. 12 og 15.
Børnene skal bruge T-shirt eller bluse med brede stropper der dækker skulderen. Børnene skal ikke bruge små toppe med spaghetti-stropper.
Vi søger skygge på legepladsen under parasoller og træer.

Middagssøvn:
Dit barn kan sove til middag mellem kl. 12 og 14.00. Det aftales med personalet .
Dit barn må gerne have sovedyr og sut med. Vi har senge og dyner i børnehaven

Som forældre er I ansvarlige for:
. At jeres barn er ulykkeforsikret.
. Ikke ligge billeder eller video taget af børn i børnehaven eller til fødselsdage på
facebook eller andre sociale medier.
. At det er en voksen, der åbner og lukker lågen ved afhentning og aflevering.
. At det er en voksen der krydser af på 'min institution'
Derudover at få meldt ind på Min Institution ved ferie ol.


Kostpolitik
I Lærkereden ønsker vi, at børnene får et naturligt forhold til sund kost. Derfor har vi i bestyrelsen valgt at lave en kostpolitik, således I som forældre har noget konkret at forholde jer til.
Der er fortsat mulighed for at få morgenmad indtil kl. 7.45, eller efter aftale. Der serveres havregryn eller cornflakes med mælk på. Børnene må selv bestemme om de vil have en tsk. sukker på eller en spsk. rosiner på deres morgenmad. Derudover tilbydes havregrød med smør. Vi vil gerne, at børnene ikke har
morgenmadsprodukter med hjemme fra, men spiser det der serveres i børnehaven.
Vi blander os ikke i, hvad børnene har med i deres madpakker. Men vi vil da gerne opfordre jer til at smøre en sund madpakke. Ex. rugbrød med pålæg, grovbolle med ost, agurke- og gulerodsstave.
Snacks kunne ex. være nødder, mandler, rosiner, små æblebåde ol.
Børnehaven er 'slikfrit' område, hvilket vil sige, at børnene ikke må medbringe slik, sodavand og chips i hverdagen. Derudover er det besluttet at tyggegummi heller ikke må forefindes i børnehaven. Vi elsker at fejre fødselsdage i Lærkereden - og vi fejrer rigtig mange hvert år. Det er helt op til jer og fødselsdagsbarnet, hvad der serveres når vi bliver inviteret hjem til fødselsdag, men vi vil gerne, at I begrænser det sukkerholdige mad til festen.
Vi har rigtig god erfaring med, at børnene bliver glade for at få serveret frugtspyd, små pindemadder med pølse, agurk, og cherrytomater, rugbrødshapser, minifrikadeller, små pizzaer ol. Fremover siger vi nej tak til slikposer - til, at ta' med hjem - både når vi er ude til fødselsdag og når vi fejrer det i børnehaven. Fejres der fødselsdag i Lærkereden, medbringer forældre kagemand eller andet.


Frugt-eftermiddagsmadordning
I Lærkereden får børnene frugt og brød om formiddagen. Om eftermiddagen får vi eftermiddagsmad kl. ca. 14.00, som kan bestå af brød, koldskål, pizza eller lignende.
Frugtordningen er frivillig. Frugtpengene betales med girokort halvårligt. Mad ordningen koster 150,- pr. måned, dog er juli gratis.
Frugtpengene dækker også udgiften til maddage.