Praktiske oplysninger

Åbningstider

Man-Tor 06:30-16:45, Fre 06:30-15:30

Forældrebestyrelse

Medlemmer af forældrebestyrelsen

  • Anne Mette Jensen
  • Britt Andbæk Andersen
  • Conny Aastrup Kjær Nielsen
  • Hilde-Kristin Reed Mogensen
  • Rikke Jensen
  • Tanja Dorscheus Ramskov Pedersen

Ansatte i forældrebestyrelsen

  • Karin Thornvig
  • Lene Aarup
  • Mette Degn Lauridsen
  • Rita Høyer Pedersen

Kontakt

Adresse: Fresiavej 4, 0
Tlf.: 97333381
Email: fresiahaven@rksk.dk

Åbningstider:
Mandag til torsdag kl. 6.30 til 16.45
Fredag kl. 6.30 til 15.30

Lukkedage:
Faste lukkedage: Fredag efter Kristi himmelfartsdag, Grundlovsdag.
Sommerferie uge 30
Julen 2016 og 2017: Lukket mellem jul og nytår, incl. den 24. og 31. december.


Moduler og priser:
http://www.rksk.dk/digitalpladsanvisning

Grupper:
Vuggestue: 24 uger-3 år
Blå stue: 3 - 5 år
Grøn stue: 3 - 5 år.
Gul stue: 5 - 6år

Ny i Fresiahaven:
Når dit barn skal starte i vuggestue eller i børnehave, aftaler vi en besøgsdag med Jer.
Under besøget vil I blive vist rundt i huset, og vi vil give Jer forskellige informationer.
Vi vil gerne have, at I forældre fortæller om jeres børn.
Hvert barn vil få tildelt en skuffe til opbevaring af tegninger og vigtige ting. I skuffen ligger også en mappe, hvori børnene kan samle spor og billeder. Forældrene er også velkomne til evt. at sætte billeder i af barnets familie. Hvis et barn savner mor eller far, kan det være en trøst at tage nogle billeder frem af familien.
At starte i vuggestue eller børnehave kan for de fleste være overvældende, og i en periode vil børnene sandsynligvis være ekstra trætte.

Kostpolitik og frugtordning:
Vi har en kostpolitik, hvor vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger. Se kostfolderen under dokumenter.
Fresiahaven har en forældrebetalt frugtordning man kan tilmelde sig.

Madpakker:
Barnet har selv madpakke med, og vi spiser kl. 11.00 på stuerne. Vi gør meget ud af, at spisestunden også er en hyggestund. Børnene skiftes til at dække bord.
Hvis dit barn bliver sulten i løbet af dagen, kan barnet selv tage en mad fra madkassen. Så lærer barnet også at reagere på sult- og mæthedsfornemmelse.
Vi har en morgenmadsordning, hvor børnene kan spise morgenmad inden kl. 7:45. De skal ikke selv have morgenmad med hjemmefra. Er du interesseret i ordningen, så tal med personalet om det.
Husk tydelig navn på madkassen, så personalet kan se, hvis det er.
Drikkevarer sørger børnehaven for, så det skal I ikke have med.

Maddage:
I løbet af året har vi maddage. Børnene hjælper med at handle ind og lave mad til hele børnehaven og vuggestuen.
Der bliver bl.a. serveret: Smør selv rugbrød, pastasalat, pitabrød, suppe, og lign.

Påklædning:
Dit barn skal have tøj på, der passer til vejret, og altid regntøj, støvler og skiftetøj med. Skriv venligst navn i både tøj og sko.
Snore i hætter og kraver må børnene ikke have på i institutionen, på grund af kvælningsfaren. Det samme gælder for halstørklæder.

Sommer og sol:
Vi forventer at børnene er smurt hjemmefra.
Vi smører børnene i solcreme før de går på legepladsen kl. 12
Børnene skal have solhat på mellem kl. 12 og 15.
Børnene skal bruge T-shirt eller bluse med brede stropper der dækker skulderen. Børnene skal ikke bruge små toppe med spaghetti-stropper.
Vi søger skygge på legepladsen under parasoller og træer.

Middagssøvn:
Dit barn kan sove til middag mellem kl. 12 og 13.30. Det aftales med personalet .
Dit barn må gerne have sovedyr og sut med.
Vuggestuebørnene sover middagssøvn i en krybbe i krybberummet.

Fødselsdag:
Vi vil gerne fejre dit barns fødselsdag her i børnehaven. Aftal med personalet, hvornår og hvordan I vil holde fødselsdagen.
Fødselsdagen fejres stuevis, og flaget på legepladsen hejses sammen med fødselsdagsbarnet. Barnet må gerne dele noget sundt ud til de andre børn. Se ideer i kostfolderen.
Nogen gange bliver stuerne også inviteret til fødselsdag hjemme. Her ønsker vi, at I respekterer kostpolitikken.

Legetøjsdag:
Den sidste fredag i måneden har vi legetøjsdag, hvor børnene må tage 1 stk. legetøj med. Se under Aktiviteter.

Traditioner:
Vi har i løbet af året nogle tilbagevendende traditioner, såsom Høstfest eller Fra jord til Bord, Julebal, Fastelavn, Påskefrokost og Isfest.
Ved høstfesten og til juleballet har nogle gange haft besøg af en spillemand, som spiller op til dans på sin harmonika.
Til høstfesten er børnene med til at lave smør helt fra bunden af, lave oste, bage boller osv. Institutionen bliver denne dag pyntet med forskellige høstede afgrøder - lige fra majskolber, kartofler, rødbeder til de flotteste, kreative buketter. Alle må tage noget med at pynte med. Kun fantasien sætter grænser.
Det vil være forskelligt, hvad vi arrangerer, så hvert år er ikke ens
Til jul kommer julemanden måske ned fra loftet, og vi spiser risengrød i lange baner.
Fastelavn er en helt særlig dag, hvor huset fyldes med prinsesser, supermænd, cowboys og andre fine skikkelser.
Isfesten er en afskedsfest for de kommende skolebørn. Her får børnene lov til at spise hjemmelavede isvafler - en undtagelse fra vores kostpolitik.

Samtaler:
Når barnet har været her ca. 3-4 mdr. tilbyder vi en opstartssamtale, hvor vi taler om, hvordan det går, og hvordan opstarten har været.
Inden overgangen til skolen, tilbyder vi en samtale hvor vi taler om skoleparathed.
Der er er altid mulighed for en samtale hvis I, eller personalet ønsker det.

Sprogvurdering:
Alle forældre til børn fra 2 år og 10 mdr. til 3 år og 4 måneder, får tilbudt en sprogvurdering af deres barn.
Formålet med at sprogvurdere børnene er derfor både at finde ud af , om barnet har de sproglige redskaber, det har brug for som 3-årig, og at give en tidlig støtte til de børn, der har brug for dette.

Overgange i barnets liv:
Dagplejen i Tim, Stadil og Vedersø er knyttet til Fresiahaven. Det giver gode overgange i børnenes liv og mulighed for at skab en tråd hele vejen fra dagpleje til skole. Dagplejen og vuggestuens samarbejde giver rig mulighed for erfaringsudveksling og aktiviteter for de yngste børn.
De fleste børn fra Fresiahaven fortsætter i Tim Skole. Vi har udarbejdet en overgangsaftale for de ældste børn i Fresiahaven som sikrer trygge og positive overgange. Om foråret, inden de store børnehavebørn skal i skole, er gruppen på besøg i børnehaveklassen og SFO én flere gange.

Bestyrelsesarbejdet:
Der afholdes mindst 4-5 bestyrelsesmøder om året.
I bestyrelsen prioriterer vi hvilke pædagogiske principper, der skal lægges vægt på i det daglige arbejde i børnehaven. Det kan for eksempel være at fastsætte en kostpolitik, sætte særlig fokus på ude liv, musik eller andet, åbningstider, evt. ferielukning og udsendelse af forældrebreve. Når bestyrelsen, i tæt dialog med personalet og ledelsen, har besluttet principperne, skal personalet og ledelsen føre det ud i praksis.
Der afholdes forældremøde med valg til bestyrelsen hvert år inden udgangen af 3. kvartal.

Støtteforeningen for Daginstitution Fresiahaven:
Foreningens formål er at skaffe midler til realisering af aktiviteter og ønsker, der ligger ud over de kommunale forpligtelser, til glæde for børnene i Fresiahaven.
Et kontingent er 100 kr. pr. husstand pr. år.
Ris/ros, samt forslag til aktiviteter kan ske på Støtteforeningens mail: stotteforeninghaven@hotmail.dk

Hjælp til selvhjælp:
I linket findes et katalog med en oversigt over tilbud til børn, unge og deres familier der på en eller anden måde trænger til hjælp. Tilbuddene kan benyttes uden visitation.

Link til kataloget: http://issuu.com/ringkobing-skjern-kommune/docs/hj__lp_til_selvhj__lp._januar_2016