Vel mødt i Bornholmsgade!

Daginstitutionen Bornholmsgade er en aldersintegreret institution beliggende i Øgadekvarteret . Vi er normeret til 130 børn i alderen 0 til 5 år, heraf 90 børnehavebørn og 40 vuggestuebørn.

Institutionen er opdelt i tre grupper: Nord, Syd og Øst, med henholdsvis en børnehavegruppe på 30 børn og en vuggestuegruppe på 13 (14) børn. Som et særligt tilbud samles de kommende skolebørn fra hver gruppe i alrummet det sidste år. Her har de deres fælles base, som er indrettet med henblik på at skabe et læringsmiljø samt et aktivitetstilbud, der er tilrettet netop denne aldersgruppe.

Daginstitutionen Bornholmsgade er kendetegnet ved sin mangfoldighed, idet vi har børn med mange forskellige kulturelle baggrunde.

Vi har meget fokus på at skabe inkluderende fællesskaber, ligesom vi tilstræber at indrette stimulerende læringsmiljøer, der tilgodeser alle børnenes behov for udvikling og læring - såvel ude som inde.

Vi har en stor fælles legeplads, der blandt andet er anlagt med bakker, cykelbane, sandkasse, legehuse, gynger og klatrestativ. Hver vuggestuegruppe har udgang til deres egen lille gårdhave

Alle børnene får hver dag serveret et veltillavet måltid mad fra vores køkken, som laver maden fra grunden med vægt på at anvende masser af grøntsager og en høj grad af økologiske råvarer. Køkkenet har modtaget fødevarestyrelsens sølvmærke i anvendelse af økologiske råvarer.