Velkommen til Mælkebøtten.

Mælkebøtten er en Daginstution med plads til 46 børn i alderen 0-5år. Børnene er fordelt på 3 stuer:1 stue med 12 børn fra 0 til ca. 2 år og 2 stuer med børn fra ca. 2-5 år. Vi flytter børnene efter udvikling ikke efter alder.

Den pædagogiske kerneopgave for os er, at sikre børnenes udvikling, trivsel, og læring gennem tryghed, nærvær og omsorg og ved at give barnet indflydelse på egen hverdag.
Små og store børn lærer af hinanden, og vi oplever,at børnene viser omsorg for hinanden på tværs af alder. Vi lægger vægt på at følge barnets behov f.eks sut/ble/middagssøvn m.m.

I Mælkebøtten lægger vi også vægt på at støtte børnenes relationer, fantasi og kreativitet bla. gennem teamuger, legegrupper, skolegruppe, vennemøder, fri leg og ture ud af huset, hvor de lære at begå sig i forskellige sammenhænge. Vi tager i f.eks. teater, Musikkens Hus,biblioteket, naturbørnehaven, svømmehalen og på koloni i 3 dage med de 3-5årige. Vi er bevidste om, at børnene leger både efter alder og efter udvikling. Vi er et åbent hus som laver mange aktiviteter på tværs af stuerne.

Traditioner og genkendelighed er også vigtig for os,så vi holder hvert år sommerfest, julefest og julefrokost. Mælkebøttens fødselsdag, fastelavnsfest, bedsteforældredag, påskefrokost, kaffedag og fællesspisning på stuerne.

Vi har en velfungerende madordning for alle børn, hvor vores køkkenmedarbejder laver varieret og sund mad, med vægt på økolog,i hver dag. Vi er klassifiseret med økologisk sølvmærke. Vi har desuden en valgfri økologisk frugtordning for alle børn fra 3-5 år.

Vælger I Mælkebøtten, skal Jeres barn kun medbringe skiftetøj.

Har I lyst til at besøge os, er i meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at se jer.