Velkommen til Daginstitutionen Margrethegaarden

Margrethegaarden er en 0-6 års institution normeret til 15 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Vi er placeret i blomsterkvarteret tæt på Vester Mariendal Mølle, med let adgang til skov og Aalborg Zoo.
Daginstitutionen Margrethegaarden er en del af dagtilbud Østerådalen, som består af 14 institutioner fra Gug til Skalborg. Vi samarbejder omkring økonomi, ledelse, pædagogik og har fællespasning bestemte dage om året, ligesom vi også har enkelte fællesaktiviteter målrettet både børnene og personalet.

Vi har fuldkostordning til alle vores børn, hvilket betyder, at der hver dag dufter af det mad, vi sammen skal spise til frokost. Børnene hjælper til med udskæring m.m. i den udstrækning, det er muligt.

Personalet arbejder med ICDP som pædagogisk fundament, vi har en anerkendende tilgang, er omsorgsfulde og understøttende i forhold til barnets udvikling og har fokus på det centrale - at alle børn udvikles bedst i et fællesskab med andre børn. Vi anvender Mary-fondens "Fri for mobberi" - principper, hvor der er særlig fokus på, hvordan vi behandler hinanden i fællesskabet.


Ved dagens aktiviteter opdeler vi børnene i forskellige grupper efter alder eller interesse.

Vi gør vores bedste hver dag for at børn, forældre og personale trives i Margrethegaarden.





VIGTIGT: Ved behov for nødpasning ring til pædagogisk leder Lilly Bjerregaard på tlf. 2070 9138. Gælder fra den 30.03.2020
Som følge af udviklingen af coronavirus (COVID-19), og myndighedernes kamp for at bremse smittespredningen holder alle daginstitutioner lige nu lukket. I forbindelse med lukningen er der etableret nødpasning. Du kan læse mere om nødpasning på www.aalborg.dk/corona under 'Skole og dagtilbud'.








Ændringer i forbindelse med fase 2 af genåbningen

16-05-2020

Kære forældre Så er nyt fra Margrethegaarden vedr. de yderligere tiltag vedr. genåbningen. Mvh. Lilly
\\S301031\N1SLIBS\SKRIVEBORD\2. fase af genåbningen.docx

Kommende aktiviteter

28/8 Forældrekaffe
Bestyrelsen er vært med en kop kaffe og hyggesnak
3/9 Sensommerfest
En hyggelig eftermiddag, som starter med kagekonkurrence, derefter forskellige aktiviteter og optænding af grill til fællesspisning. Invitation følger.

Galleri

Her kan du følge med i hvad vi laver, du kan løbende se og downloade billeder fra diverse arrangementer.