Velkommen i Myretuen.

Kære forældre.

Myretuen er en 40 børns børnehave som ligger i Nibe by. Vi er en del af Dagtilbud Nibe/Frejlev med tilsammen ni daginstitutioner.

Vi glæder os alle sammen rigtig meget til at lære jeres familie at kende og være sammen med jeres barn i hverdagen.

I Myretuen arbejder vi med anerkendende og inkluderende pædagogik og samspilstemaerne i ICDP (se under "dokumenter") er grundlag for vores samspil med børnene. Vores udgangspunkt er, at alle børn har ret til at mærke, at de er en del af et fællesskab, alle børn har ret til at have venner. Barnets spejling af sig selv i omverdenen, og de relationer barnet har med børn og voksne er så vigtige for dets udvikling af selvværd og identitet. Derfor arbejder vi løbende med at blive bedre og bedre til at læse børnenes kompetencer og intentioner. Vi hjælper dem med at få disse synliggjort for de andre børn, så de sammen kan finde frem til noget fælles. Nogle gange møder børnene hindringer, men det må vi som personale og forældre hjælpe hinanden med at minimere. Vi glæder os til at påbegynde et samarbejde med jer. Et godt samarbejde bygger på en åben og ærlig dialog, som vi glæder os til at bygge op sammen med jer. Sammen har vi et ansvar at skabe de bedste udviklingsrammer for jeres barn.

Som nye forældre i børnehaven vil der naturligt være mange spørgsmål. Derfor vil i ved start i børnehaven blive inviteret til et møde som afholdes inden barnet begynder. Her har i mulighed for at fortælle om jeres barn og få svar på de spørgsmål i måtte have om barnets start og børnehavens dagligdag iøvrigt. I er selvfølgelig også altid velkommen til at stille spørgsmål, når de dukker op i hverdagen.

I kan læse meget mere om børnehavens dagligdag, de pædagogiske læreplaner med mere under "dokumenter".

Vi ser frem til et godt og givende samarbejde og håber, I bliver glade for at være hos os.

Venlig hilsen
Pædagogisk leder
Susanne Gade Jensen

Kommende aktiviteter

30/6 Åbent hus
Åbent hus hele dagen. Kom når du har tid og hyg dig med dit barn med at sætte billeder i Barnets Bog. Vi har kaffe på kanden.
20/8 Myretuen 28 år
Vi fejrer Myretuens 28 års fødselsdag.

Galleri

Her kan du følge med i hvad vi laver, du kan løbende se og downloade billeder fra diverse arrangementer.