VIGTIGT: Ved behov for nødpasning ring Pædagogisk leder Susanne K. Pedersen mobil 25200509.

Som følge af udviklingen af coronavirus ( CIVID-19), og myndighedernes kamp for at bremse smittespredningen holder alle daginstitutioner lige nu lukket. I forbindelse med lukning er der etableret nødpasning. Du kan læse mere om nødpasning på
www.aalborg.dk/corona under " skole og dagtilbud"




Kære forældre
På baggrund af det fokus, der har været omkring kvaliteten i daginstitutioner, har Aalborg Kommune besluttet at nyeste tilsynsrapport fra pædagogisk tilsyn offentliggøres på institutionernes hjemmeside. Tilsynsrapporten kan findes under "dokumenter".
_____________________________________________________________________

I børnehaven Skallerupvej er det vigtigt for os at den enkelte føler sig respekteret, accepteret og værdsat.

Børnehaven skal være et rart sted at være, hvor alle føler sig velkomne. Vi prioriterer et hus med god stemning, ærlige, åbne og nærværende voksne - og ikke mindst: en god portion humor :-)

Vi arbejder blandt andet med "bevidst ros" som er et vigtigt arbejdsredskab. "Bevidst ros" foregår kort sagt mellem to voksne - foran barnet, hvor den ene fortæller det positive barnet har gjort, til en anden. For at kunne se forandringen, skal den bevidste ros gentages eller snakkes om, så det ikke kun bliver et engangstilfælde. Enten rose barnet, hvis det sker igen eller snakke " kan du huske sidste gang du..." .
Målet for os er, at barnet føler sig værdsat, får en god selvfølelse og et godt selvværd. Succeskriteriet er, hvis vi kan se tegn på en forandring hos barnet efterfølgende.

I børnehaven er der en meget stabil personalegruppe, der har været ansat i mange år og som rigtig godt kan lide at arbejde i vores institution og Dagtilbud Øst.

I børnehaven har vi 3 stuer: Månestuen hvor de ældste børn går det sidste år de går i børnehaven. Solstuen og Stjernestuen har børnene fra de starter til de er 5 år.
Udover disse stuer har børnehaven et dejligt stort alrum hvor vi åbner og lukker børnehaven.
Derudover har vi et tumle/gymnastikrum i kælderen.

Vi bruger vores dejlige og store legeplads meget, der er en stor sandkasse, cykelbane, bakke/kælkebakke, gynger og vores "lille skov".
Vi tilstræber at komme ud hver dag, også i vinterhalvåret, hvor vi bla. ofte laver mad over bål på vores bålplads.
2 gange om året har vi "skovuge" hvor hele børnehaven er i Bratbjergskoven ved Aab´s baner. Børn og voksne er delt op i grupper på tværs af stuerne.

Derudover tager vi til karneval i Aalborg Øst, har idrætsdage, er med i fodboldstuneringer, holder sommerfest, har fællesspisning, inviterer bedsteforældre til fastelavnsklip, har juleklip med forældre og børn, holder kaffedage, laver cirkusforestilling med de ældste børn, tager i teatret og biografen, inviterer dagplejer og deres børn til hyggedag på legepladsen osv.
Vi bruger Villy´s legeplads og det dejlige sommerfuglehus, trekanten og alle andre tilbud i bydelen.
Vi ønsker en børnehave, hvor det enkelte barn kan udvikle sig i samspil med børn og voksne, og hvor alle føler sig som en værdifuld del af fællesskabet.
Med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer møder vi barnet med respekt og anerkendelse.

Her er en video som viser dagligdagen i BH Skallerupvej. Klik på linket herunder:
https://www.youtube.com/watch?v=hYhdaZaDEo4 (linket åbner i youtube)